Video: Conan O´Brien laver vejrudsigt - på grønlandsk

Den amerikanske komiker Conan O'Brien svingede forbi vejrstudiet i KNR fredag aften for at præsentere en vejrudsigt.
Skrevet af Christine Hyldal
24. august 2019 16:01

Hvor svært kan det være at præsentere en vejrudsigt på grønlandsk?

Temmelig svært, måtte den amerikanske komiker Conan O’Brien sande fredag aften, hvor han kastede sig ud i kunsten som vejrmand på KNR.

Conan O'Brien er er kendt for sit underholdningsprogram "Late Night with Conan O'Brien". Han har også et andet program, der hedder "Conan Without Boarders", hvor han leger turist i forskellige lande.

LÆS OGSÅ Folk i Ilulissat: Helt fint at Trump aflyser sit besøg

Han landede i Grønland i torsdags, efter at den amerikanske præsident Donald Trump havde meldt ud, at han agtede at købe Grønland. En melding, som både den danske statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen kaldte ”absurd”.

Derefter aflyste Trump sit statsbesøg i Danmark 2. og 3. september.

Conan O’Brien har også besøgt blandt andet Cuba, Korea, Mexico og Israel i forbindelse med sit program.