Kim Kielsen: Vi sælger ikke ud til Danmark

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, slog under lufthavnsdebatten torsdag fast, at han på ingen måde mener, at Naalakkersuisut giver for meget indflydelse til Danmark i forbindelse med aftalen om dansk medfinansiering.
Foto © : KNR
15. november 2018 15:32

Partii Naleraqs formand Hans Enoksen gentog flere gange under torsdagens debat, at den danske stat får for meget indflydelse gennem aftalen om dansk medfinansiering af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

- Man er i gang med at sælge Grønland, lød det blandt andet fra Enoksen.

LÆS OGSÅ Vi har ikke været inddraget nok i beslutningen

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, benyttede noget af sin taletid til at svare på kritikken:

- Vi åbner for masser af muligheder for Grønlands fremtid. Vi sælger ikke ud, lød det blandt andet fra Kielsen.

LÆS OGSÅ Bliv klogere på lufthavnspakken

- Vi kan ikke tilfredsstille alle, men vi har en pligt til forbedre forholdene i samfundet. Vi skal sørge for, at hjulene kører stærkere, så det kan gå bedre for erhvervslivet og befolkningen.

Kielsen kom også ind på lufthavnen i Qaqortoq, der har været mange år undervejs:

- I 30 år har man ventet i Qaqortoq. Vi har gennem de seneste år set en fraflytning på omkring 800 borgere. Derfor er det glædeligt, at vi endelig kan få en løsning, sagde Kielsen, der også takkede Demokraterne for deres støtte til lufthavnspakken.

LÆS OGSÅ Koalitionen er klar til historisk beslutning

LÆS OGSÅ Her er for og imod lufthavnspakken