Siumut: Vi bør også undskylde til kvinder i spiralsagen efter 1992

Grønland bør feje for egen dør og leve op til de samme krav, som bliver stillet til den danske stat i spiralsagen.

Sådan lyder det nu fra medlem af Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut, Doris J. Jensen, fra Siumut.

I en pressemeddelelse opfordrer hun til, at selvstyret giver en officiel undskyld og en erstatning til de kvinder, som uden samtykke har fået opsat spiral herhjemme efter 1992.

I 1992 overtog Grønland nemlig ansvaret for sundhedsvæsenet. Dog fortsatte praksissen med spiraler uden samtykke i et vis omfang.

Ifølge en opgørelse fra Landslægeembedet er der foreløbig registreret 15 sager, hvor kvinder har fået opsatte spiral uden samtykke, hovedsageligt efter en kirurgisk abort.

- Naturligvis er det en handling, vi bærer ansvaret for, og det er aldeles uacceptabel, siger Doris J. Jensen i pressemeddelsen og fortsætter:

- Jeg mener, at alle berørte først og fremmest bør modtage en ubetinget officiel undskyldning, og at vi heller ikke kan komme udenom en erstatning til de berørte.

Kravet om en undskyldning og erstatning skal også gælde for andre sager om præventionsmidler givet ved tvang, som må komme frem i lyset i fremtiden, mener Doris J. Jensen.

I marts viste en opgørelse fra Landslægeembedet, at 3.821 kvinder i Grønland ved udgangen af 1970 havde fået opsat spiral. Det skete, mens danske myndigheder havde ansvaret for sundhedsvæsenet herhjemme. 

En stor del af tilfældene skete uden, at kvinderne eller deres forældre havde givet samtykke til det.

Sagen har ført til, at Grønland og Danmark har sat gang i en uvildig, historisk redegørelse om svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland fra 1960 til 1991. Den forventes færdig i 2025.

Undersøgelse af brud på menneskerettigheder

I marts meddelte naalakkersuisut, at den også vil sætte gang i en redegørelse om eventuelle brud på menneskeretslige aspekter i spiralsagen.

Det bliver dog kun Grønland, der ser på den del, da Danmark har afvist at lade vinklen være en den fælles, uvildige undersøgelse.

Der er dog ingen melding fra naalakkersuisut om, hvorvidt undersøgelsen også vil omfatte perioden efter 1992 i spiralsagen.

143 kvinder har foreløbig sagsøgt den danske stat for brud på menneskerettighederne i spiralsagen med et krav om erstatning på 300.000 kroner til hver af dem.

I marts sagde gruppens talsperson, Naja Lyberth, til KNR. 

- De ældste af os er over 80 år, og derfor kan vi ikke vente længere. Så længe vi lever, vil vi gerne genvinde vores selvrespekt og respekten for vores livmodere. Der er ikke nogen regering, der skal bestemme, om vi skal have børn eller ej.

Naalakkersuisut støtter kvinderne i kravet om en officiel undskyldning fra Danmark for spiralsagen.