Verdenspremiere på dansk-australsk film i Katuaq

Det grønlandske publikum bliver de første til at se den dansk-autralske spillefilm "Ved verdens ende", som får verdenspremiere i Katuaq 5. september.
28. juli 2009 06:19

Der bliver intet mindre end verdenspremiere i Katuaq lørdag den 5. september, når en ny dansk-australsk spillefilm, ruller over det hvide lærred.

Filmen hedder "Ved verdens ende", og er en action-thriller, instrueret af den Oscar-vindende Tomas Villum Jensen, og med både Nikolaj Lie Kaas og Nikolaj Coster-Waldau på rollelisten. Begge de populære skuespillere vil sammen med deres hustruer være tilstede i Nuuk, når Katuaq danner rammen om filmens premiere, en måned før den får premiere i Danmark.

Til gengæld foregår filmen næsten så langt væk fra Grønland, som man kan komme: Nemlig i den australske jungle, hvor en mystisk hvid blomst, der siges at give evigt liv, sætter gang i en vild kamp, hvor både indonesisk militær og en amerikanske storgangster er involveret.

"Ved verdens ende" har premiere i Danmark den 9. oktober, men den 5. september kan publikum i Nuuk altså opleve filmen, og ikke mindst den specielle premierestemning med rød løber og kendte skuespillere i et festpyntet Katuaq.