Verdens ældste DNA fra Grønland kan måske redde planter i fremtiden

Måske gemmer der sig meget vigtig viden om, hvordan vi klarer nutidens klimaforandringer, i Grønlands urgamle mudder og sand.

Det siger professor Kurt H. Kjær, fra Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved Københavns Universitet (KU), som sammen med professorer Eske Willerslev har stået i spidsen for en opsigtsvækkende undersøgelse, som også Ilisimatusarfik er involveret i.

- Hvis vi er heldige, kan vi finde nogle gener, som man kan bruge i moderne planter, som gør, at vi får et meget mere bæredygtigt plantesamfund og biodiversitet, siger Kurt H. Kjær til KNR.

Det vender vi lige tilbage til. Først skal baggrunden lige på plads:

I denne uge kunne et hold forskere fra blandt andet København Universitet afsløre resultaterne af 41 prøver af mudder, mineraler, støv og anden aflejring fra Kap København i udkanten af Independence Fjord i Nordøstgrønland. Det skete i i det prestigefyldte medie Nature.

Resultaterne viser verdens hidtil ældste DNA, dateret to millioner år tilbage, fra dyr og planter, som videnskaben ind til nu har ment først levede langt senere.

- Noget af det mest spektakulære, vi har fundet, er istidselefanten mastodonten. En mastodont, som man ikke har kendt tidligere i Grønland i det hele taget. Og så har man fundet nogle meget tidlige rensdyr, som viser, at der har været rensdyr i Grønland for to millioner år siden. Det er også temmelig opsigtsvækkende, siger Kurt H. Kjær

Prøverne viser også, at der har levet atlantiske dolkhaler og grønalger, som begge lever i relativt varmt havvand. 

Og det er nyt, for selv om det er kendt, at Nordgrønland var et frodigt område med skov og højere temperature for to millioner år siden - cirka 11 til 17 grader varmere end i dag - har videnskaben hidtil ikke kendt meget til miljøet.

Historiebøger om Grønlands fortid skal rettes

Optagelsen er gjort i prøver, som blev taget under en videnskabelig ekspedition i Nordgrønland i 2006. 

Her tog forskere boreprøver af sedimentaflejringer, som siden har befundet sig i en fryser på Københavns Universitet sammen med andre prøver fra 2012 og 2016.

Men teknologien har ikke været god nok til at finde og undersøge DNA-spor, der var så små. Lige ind til der kommer nyt udstyr på markedet, som kan opdele DNA-prøver ned til få milliondele af en milimeter.

Og det har haft stor betydning for at kunne se ind i boreprøverne fra Kap København.

- Da kom der et meget tydeligt billede frem af den her fantastiske flora og fauna, som har eksisteret deroppe, siger Kurt H. Kjær.

Fundene betyder, at bøgerne om livet i Grønlands fortid skal skrives om.

 - Det er opsigtsvækkende, fordi det skriver noget af historien om omkring, hvordan miljøet så ud i Grønland på det her tidspunkt, siger han.

Opdagelser kan bruges til at sikre planters overlevelser

Og så tilbage til sagen om viden til brug i klimaforandringerne.

For med de nye opdagelser kan verden måske også få viden om, hvordan planter og dyr overlevede store klimaforandringer i urtiden. Og det kan bruges i dag, hvor klimaforandringer er jordens støre udfordring.

- Det er meget interessant at finde ud af, hvordan vi kan bruge det til at informere os om den fremtid, vi er på vej ind i, siger Hans H. Kjær.

Og når han først tænker højt, ser han muligheder for Grønland i de nye opdagelser.

En af udfordringer med klimaforandringerne i dag og i fremtiden er, at planter dør. Det skaber en mangel på fødevarer for jordens befolkning. Men det kan måske forhindres, hvis man kan styrke planter ud fra viden fra DNA-prøverne, så planterne kan klare fremtidens klimaforandringer.

- Måske kan vi også få planter, som vi har behov for at få udnyttet til at sikre, at vi har en god fødevareproduktion, siger Kurt H. Kjær og tilføjer:

- Der tror jeg, at der er muligheder i Grønland, hvis ellers al ting kan spille sammen.