Verdens gletschere på skrump

I løbet af de kommende år forventes verdens gletschere at miste næsten halvdelen af deres størrelse.
Skrevet af Karsten Sommer
25. marts 2011 07:44

Siden 1995 har mange gletschere mistet op til 25 meter i højden, andre er næsten forsvundet, og i lande som Island, Schweitz og Østrig kan gletscherne faktisk forsvinde for altid, i løbet af en overskuelig fremtid. Det viser beregninger som forskere ved Los Alamos National Laboratory i New Mexico i USA står bag. Videnskabsfolkene, med danske Sebastian Mernild i spidsen, har undersøgt 85 gletschere på hele kloden. Sebastian Mernild har i forbindelse med rapportens offentliggørelse, udtalt, at et af de eneste steder hvor de smeltende gletschere kan føre noget godt med sig, er i Grønland, hvor smeltevandet vil kunne bruges til fremstilling af grøn energi i mange årtier frem.