Verdens dyreste tog

New York har denne torsdag åbnet verdens dyreste jernbanestation til 3,85 milliarder dollar, det vil sige 26 milliarder kroner, på det sted, hvor World Trade Center styrtede i grus efter angrebet 11. september for 14 år siden.
Skrevet af Ritzau
04. marts 2016 11:54

Stationen er ifølge nyhedsbureauet AFP et trafikalt knudepunkt, der giver fodgængere indendørs adgang til de nye Trade Center-tårne. Stationen indeholder også forretninger og restauranter. 

Selve stationsbygningen er tegnet af den spansk-schweiziske arkitekt Santiago Calatrava, kendt som Oculus. Han står også bag den spektakulære bygning "Turning Torso" i Malmø i Sverige. 

Det har taget 12 år at konstruere stationsbygningen, der er syv år efter tidsplanen. Budgettet er sprængt for længst, og regningen gør stationen til verdens dyreste.

 

/RITZAU/