Velgørenhedsshow for grønlandske børn

Foreningen Grønlandske Børn vil afholde et stort velgørenhedsarrangement i Glostrup Hallen i Danmark. De indsamlede penge skal bruges på et kontaktfamilie-projekt for børn her i landet.
25. januar 2010 05:23

- Det er utroligt vigtigt, at vi får etableret projektet, for i Grønland findes en større gruppe børn, som lever i sårbare familier. De børn kan vi hjælpe til en bedre tilværelse med et kontaktfamilie-projekt, siger generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, Tina Frausing, til sermitsiaq.ag.

Entertaineren Skuespilleren Mads Mikkelsen og komikeren Jan Gintberg er blandt de kendte, der stiller op til velgørenhedsshowet på lørdag, hvor de skal spille en håndboldkamp.

Projektet har allerede fået en halv million kroner via tv-programmet "Hvem vil være millionær?".