Varme hilsener på tværs af indlandsisen

Kulturnatten i Nuuk på lørdag får et ekstra pift, når Kommuneqarfik Sermersooq inviterer borgerne i kommunens fem byer til at hilse på hinanden ved hjælp af videoskærme, der bliver opstillet på Rådhuset.
20. januar 2010 04:14

- Vi stiller 4 skærme op i byrådssalen i Nuuk med forbindelse til Illoqqortoormiut, Tasiilaq, Paamiut og Ivittuut. Alle borgere kan komme og hilse på deres familie, kollegaer og gamle venner på tværs af kommunen, siger kommunikationsdirektør Stine Johansen.

Borgmester Asii Chemnitz Narup benytter ligeledes videomuligheden for at invitere borgerne fra Tasiilaq, Illoqqortoormiut, Paamiut og Ivittuut inden for på Rådhuset, ind i rådhussalen, der er kendt for sine Hans Lynge-gobeliner.

Borgerne vil kunne se i spændende kunstværker og i et foredrag få deres historie. Tasiilaq kvitterer med østgrønlandsk trommedans.

Borgmester Asii Chemnitz Narup åbner aftnen klokken 19, og det vil være muligt at hilse på familien fra klokken 20.30 til klokken 22.