Vandretur udløste eftersøgning

En mand på omkring de 30 år udløste i fredags en større eftersøgning i Qasigiannguit. Manden var gået hele vejen fra Qasigiannguit til bygden Ilimanaq uden at fortælle nogen om sin færden.
Skrevet af Louise M. Kleemann
04. april 2011 08:05

Det var mandens bekymrede familie der kontaktede politiet fredag morgen for at fortælle, at han var forsvundet. De kunne heller ikke få kontakt med manden på hans mobiltelefon.

Politiet iværksatte straks en eftersøgning i samarbejde med brandvæsenet. Efter tre timers søgen lykkedes det politiet at få kontakt med manden på hans mobiltelefon.
Han var nået frem til Ilimanaq i løbet af natten og havde det fint.