Vandrere reddet af helikoptere

Ekstremt vejr har ført til, at nationalparken Auyuittuq lige på den anden side af Davis-strædet er blevet lukket midlertidigt.
Skrevet af Rune Langhoff
03. august 2011 09:57

I de seneste uger har tre grupper af vandrere således måttet reddes i sikkerhed med helikoptere.

Det skriver CBC News, der endvidere oplyser, at nogle af vandrerne er kommet til skade uden dog at gå i detaljer med, hvilke skader, der er tale om.

Ekstremt vejr har ført til, at nationalparken Auyuittuq  lige på den anden side af Davis-strædet er blevet lukket midlertidigt.

Det sker efter, at voldsomme mængder nedbør og usædvanligt høje temperaturer har fået områdets elve til at svulme op.

Nationalparken Auyuittuq er knap halvt så stor som Danmark og ligger på den sydlige del af Baffin-øen tæt på Nunavut-byen Pannertooq.