Vandet vil ikke nå Grønlands byer
Nye tal fra Arktisk Råds ekspertpanel fastslår, at havet i 2100 kan være steget med 1,6 meter.
- Lige nøjagtig det skal man ikke være bekymret for i Grønland, siger Søren Rysgaard.
Det skyldes dels, at byerne ligger højt, og også fordi at den største vandstigning sker på den sydlige halvkugle, når det er Indlandisen, der smelter.
Landet rejser sig
Desuden vil Grønland løfte sig i takt med at den tunge is smelter og trykket løftes, forklarer Søren Rysgaard.
Men selv om Grønland ikke behøver at frygte for havstigninger, så er der mange andre konsekvenser af klimaforandringerne, som man må berede sig på.
Blandt andet har forskerne opdaget nye arter på havbunden og forandringer i sammensætningen af arterne, som eksempelvis flere af de små vandlopper.
- Vi kan ikke sige hvorfor endnu. Vi kan bare observere, at de er kommet, siger Søren Rysgaard.
Fortsætter undersøgelserne
Det bedste Grønland kan gøre at blive ved med at undersøge konsekvenserne af klimaforandringerne, siger han.
- Det er vigtigt for mange ting, ikke kun fiskeriet, men også for eksempel vandkraft, siger han.
Søren Rysgaard holdt i dag oplæg om arbejdet på Grønlands Klimaforskningscenter på klimakonferencen om Arktis, som netop nu løber af stablen i København.
