HUNDESYGE Vacciner klar i Ilulissat

Efter udbrud af hundesyge er vaccinen nu nået til Ilulissat. Det fortæller distriktsdyrlæge Sanne Eline Wennerberg, der forventer travlhed i biksen den kommende tid.
Foto © : Flickr Creative Commons/fgeoffroy
30. marts 2016 13:12

 - Jeg forventer helt klart, at der kommer flere. Jeg har flere telefonopkald, og jeg ved også, at kommunen nu går i gang med at sikre, at folk ved, at de også kan købe vaccinen i Sullissivik, siger distriktsdyrlæge Sanne Eline Wennerberg til KNR.    

Karantænen i Saqqaq og Qeqertaq er ophævet, ligesom det nu er tilladt at køre hundeslæde udenfor Ilulissat by, efter at slædesporene blev lukket grundet udbrud af hundesyge blandt byens hunde. 

Alligevel opfordrer dyrlægen til at hundeejere vaccinerer deres hunde, både mod rabies og DHP-vaccine, der ved korrekt benyttelse beskytter mod hundesyge. 

I perioden mellem 16.marts og 28.marts 2016 er der i alt aflivet 80 hunde i Ilulissat, enten fordi hundene viste symptomer på hundesyge eller fordi de var løsgående og derfor var en smittefare for andre hunde.

 

Læs også Ingen vacciner i Ilulissat