Vælgere på valgstedet i Nuuk: Kom og stem!

Fremmødte vælgere på valgstedet Godthåbhallen i Nuuk, opfordrer andre til at mød op til valgsteder og stemme.
Valgstederne er åben til klokken 20.00 i aften. Foto © : KNR
01. november 2022 17:36

Valget til Folketinget er i fuld gang, og vælgere over hele landet bevæger sig til stemmeurnerne.

Anja, hedder den første vælger, KNR mødte på valgstedet ved Godthåbhallen i Nuuk. Vi spurgte hende, hvorfor hun er mødt op for at stemme:

Foto © : KNR

- Fordi det er vigtigt, at alle deltager og stemmer, da det er os, der beslutter, hvordan vi skal komme videre, siger Anja.

Anja forklarer de valgemner, som været afgørende for, at hun kommer og afgiver sin stemme i dag.

- De vigtigste problemstillinger, såsom de problemer vi har på sundhedsområdet. Hvordan kan vi i Grønland løfte opgaverne på sundhedsområdet? Jeg tænker mest på det, da det er et stort problem.

Anja opfordrer alle til at komme og afgive deres stemme.

-Hvis folk vil have medindflydelse, så er det en måde at have medindflydelse på. Så derfor - mød op og stem. 

Har oplevet 2. verdenskrig og vil ikke have, at det gentager sig

Foto © : KNR

På valgstedet i Nuuk mødte vi også 82-årige Horst Berg. Han er født i Tyskland, men er dansk statsborger og har boet i Grønland i 43 år. Han har valgt at mødet op på valgstedet for at stemme.

- Ja, fordi jeg er dansk statsborger, men jeg er født i Tyskland i 1940 lige i starten af 2. verdens krig. Jeg har tre børn og tre børnebørn. Jeg håber, at de aldrig må opleve det, jeg har oplevet i Tyskland under krigen. Så, jeg har valgt Tillie, fordi hun står tættest på det, jeg også står for.

Horst forklarer, hvad han står for.

- At Grønland sikrer sig med værnepligt, og at de unge mennesker må gerne, når de har lyst til det.

Fordi ifølge ham står Grønland lige i skudvidde fra Rusland med missiler.

Horst opfordrer også andre til at møde op til stemmeurnerne.

Det hjælper ikke at råbe op bag efter

Foto © : KNR

Vi mødte også en anden vælger, Hans Peter Kristensen, der lige havde afgivet sin stemme til folketingsvalget.

- Fordi vi har en demokratisk rettighed til selv at bestemme, om vi vil bruge den, derfor stemmer jeg hver gang, der er et valg. Jeg tænkte også på de ting, der er sket mellem Danmark og Grønland i de seneste år. Vi har brug for folketingsmedlemmer, der kan forsvare Grønland.

Hans Peter Kristensen forklarer de centrale emner, som har været afgørende for hans stemme.

- Jeg tænker ofte på de ting, der er sket her på det seneste, for eksempel spiralkampagnen og om, hvordan Grønland er blevet behandlet af Danmark gennem tiderne. Hvordan disse ting er kommet frem, og om hvordan vi kan komme videre fra disse hændelser. Det er emner, som vores efterkommere også vil snakke om i fremtiden.

Og derfor opfordrer Hans Peter Kristensen de andre vælgere til også at afgive deres stemme.

God tilstrømning til Valgstedet i Nuuk

Foto © : KNR

Der har været god vælgertilstrømning til Nuuks valgsted i Godthåbhallen. Det oplyser afstemningsleder i Nuuk, Bea Mølgaard Lennert til KNR.

- Vi føler, at tilstrømningen har været god hele formiddagen, hvor der er mennesker på rækkerne hele tiden. Vælgere i alle aldre strømmer ind, så det er virkelig godt, siger hun. 

Bea Mølgaard Lennert oplyser, at omkring 1.600 vælgere i Nuuk allerede har afgivet deres stemme. Det betyder, at 11.2 procent af alle stemmeberettigede i Nuuk allerede har stemt kl. 12.00.

- Vi regner selvfølgelig med, at der kommer mange flere vælgere til valgstedet, da vi først lukker afstemningen i aften kl. 20.00. Så der er stadig rigeligt med tid til at komme og stemme. Der er god stemning, og vejret er rigtig godt. Vi håber selvfølgelig, at valgtilstrømningen bliver bedre end sidste valg, siger valgleder i Nuuk, Bea Mølgaard Lennert.

Der er i alt 13.904 valgberettigede borgere i Nuuk.