Unge vil sætte skub i kulturen

Unge i bygden Kapisillit vil have flere kulturelle og sportslige aktiviteter i bygden, derfor har de sammen med andre interesserede stiftet foreningen "Kapisilik".
30. november 2009 05:17

- Vi vil satse på at opnå en livligere og mere behagelig bygd at bo i, fortæller Martin Sikemsen, der er konstitueret som formand i den nyopstartede forening.

Foreningen vil arbejde for at få skaffet langrendsski, så de kan starte et langrendsskihold, et fodboldhold, som kan spille sammen på bygdens ubrugte fodboldbane samt et dansehold med traditionelle grønlandske danse.

Foreningen vil ligeledes prøve at overtage bygdens forsamlingshus, der i flere år har været lukket på grund igangværende arbejde for at forbedre toiletfaciliteterne, men som endnu ikke er færdige.