Unge uden fremtid
Men naalakkersuisoq Mimi Karlsen er ved at udrede hvilke initiativer der skal sættes i værk for at bane vejen for en god fremtid for unge med læse- og skrivevanskeligheder.
Hun mener, at der er hjælp til elever, mens de er i folkeskolen, men at der mangler andre muligheder, som de kan henvises til, efter folkeskolen.
- Jeg synes, problemet især er i den voksne gruppe. Det er der, vi opfanger dem, der har problemer og vi må se på, hvordan og hvorledes vi kan hjælpe denne gruppe, siger Naalakkersuisoq for Uddannelse Mimi Karlsen og erkender, at der skal være mere fokus omkring folk med læse- og skrivevanskeligheder.
Hun har netop besvaret Demokraternes Anda Uldums paragraf 37-spørgsmål om hjælp til unge med læse- og skrivevanskeligheder i folkeskolen. Her svarer Mimi Karlsen, at der er hjælp at hente i folkeskolen og hun vurderer, at indsatsen er god. Men problemerne med hjælpen opstår, når de unge forlader folkeskolen, for så er der ikke andre muligheder.
– Problemet i det senere år har været, at de IKKE er blevet direkte henvist til andre hjælpeinstanser, når de forlader folkeskolen, siger Mimi Karlsen og understreger, at den voksne gruppe med læse- og skrivevanskeligheder i dag er ude i samfundet, men at de ikke har nogen steder at registrere det, hvis de har læse- eller skrivevanskeligheder.
Hun forklarer, at der på den kommende nordiske konference om tiltag for læse- og skrivesvage voksne, vil blive udviklet ideer til tilbud og muligheder. Derefter skal der afholdes endnu en konference, hvor der skal udarbejdes anbefalinger om indsatsområder til Naalakkersuisut.
- Og der er det altså et problem. Vi skal finde ud af, hvor mange og hvor svære de her vanskeligheder er. Det skal udredes, hvor mange der virkelig er ordblinde, altså handicappede og hvor mange der med eventuel anderledes undervisning kan få læse- og skrivefærdigheder, siger Mimi Karlsen.
