Unge stjæler øl i Tasiilaq

I weekenden begik tre unge i alderen 18 til 20 år indbrud i KNI's lager i Tasiilaq, hvor der blev stjålet op mod 12 kasser øl.
04. august 2009 05:14

Det fortæller politiassistent Leif Nielsen til Radioavisen.

Indbruddet skete natten til søndag. Tyvene læssde derefter tyvekosterne i en jolle, som de også havde stjålet. De sejlede derpå til Kulusuk, hvor de forsøgte at bryde ind i bygdens forsamlingshus, men her blev de anholdt af kommunefogeden.

To af de unge er nu løsladt, men kan vente et erstatningskrav for både tyvekosterne og for ting, de har ødelagt i forbindelse med indbruddene.

Inden indbruddet i lageret i Tasiilaq, overfaldt én af de unge tillige også en 70-årig mand.

Overfaldsmanden er tilbageholdt og vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.