Unge ringer om hjælp

Den landsdækkende anonyme Børne-Ungetelefon 134 bruges flittigt.
23. september 2011 12:31

En årsopgørelse for 2010 viser, at ialt 278 børn og unge fik hjælp og individuel rådgivning i forhold de mange forskelligartede problemer, som de henvendte sig med over telefonen.

Ensomhed, selvmord, seksuelle overgreb, rusmidler, vold, kærestesorger og skænderier er de emner, der oftest indgår i samtalerne.

Forebyggelsesrådet Paarisa skriver i en pressemeddelelse, årsberetningen på 134 er en væsentlig vidensbank, der synliggør de problemer, som de unge har, og samtidig viser den også at en problematik altid hænger sammen med andre problemer.

Børne-Ungetelefonen, der har åbent hver dag mellem kl. 19.00 og 21.00, benyttes flittigst af pigerne, der tegner sig for to tredjedele af samtalerne. Modtagerne er professionelle rådgivere med en socialfaglig uddannelse og erfaring i rådgivning af børn.