To unge omkommet og tre kvæstet i trafikulykke i Nuuk

En personbil med fem unge forudlykkede lørdag morgen på lufthavnsvejen i Nuuk ud for Ilimmarfik. En 20-årig pige og en 29-årig mand mistede livet, mens endnu tre yngre mænd blev kvæstet og nu behandles på hospitalet.
27. juni 2009 11:31

Ifølge fungerende stationsleder Johan Davidsen fra Politiet i Nuuk har den lysegrønne Toyota Corolla formentlig kørt for stærkt.

- Politiets foreløbige undersøgelser tyder på, at personbilen var kørt af en høj hastighed mod byen fra lufthavnsområdet, hvorefter føreren angiveligt har mistet herredømmet over køretøjet og forulykkede, siger han.

Et vidne til ulykken har fortalt politiet, at personbilen i meget høj fart passerede to modkørende biler ved dalen på Siaqqinneq lige før ulykken, der skete klokken 8.04. Politiet vil gerne i forbindelse med førerne af de to bilen, der bedes henvende sig på telefon 321448.