Ungdommen banker voldsomt på til fodboldlandshold

Ungetalenter og rutinerede tegner nu fodboldlandsholdet for herrer.
Fodbold landshold i Tyrkiet 2022 - 2.jpeg
Tyrkiet bliver atter destination for næste aktivitet for fodboldlandsholdet Foto © : KAK
Skrevet af Noah Mølgaard
22. august 2026 07:38

Forberedelser til næste års Island Games på Færøerne spidser til for fodboldlandshold. Nu skal formen og ikke mindst samspillet finpudses inden vinterpause, og mens endnu en spændende lodtrækning lader vente på sig.

Der er udtaget 18 spillere til træningsturen i Tyrkiet.

Landshold i fodbold

Malik Jensen, Svendborg
Karsten Møller Andersen, B-67
Louis Kamradt, Randers FC
Søren Kreutzmann, Aqigssiak
Adam Ejler Hansen, Holbæk
Thomas Høegh, Birkerød
Miilu Jensen, Vanløse
Patrick O. Frederiksen, B-67
Angutivik Gundel-Collin, B-67
Peter Berthelsen, G-44
Qulutannguaq Tittussen, IT-79
Zico Fleischer, IT-79
Jonathan Rosing, G-44
Sequssuna Zeeb, Haukar Island
Victor Egede Philbert, B-67
Tue Zethsen Lund, FK Otopia Danmark
Inuk Olsen, B-67

Landstræner: Morten Rutkjær
Fysioterapeut: Steen Cortsen
Assistent: Nukannguaq Zeeb
Teamleder: Dorte Ellekær
Assistent: Aputsiaq Hansen

- Det er en fortsættelse af vores succestur i Italien inden sommeren, hvor vi spillede en masse kampe. Nu skal vi arbejde videre med udvikling som landshold, siger landstræner for Grønland Morten Rutkjær til KNR.

- Vi skal øve mange ting, hvor vi ikke har så meget fokus på kampe, siger Morten Rutkjær.

Bygger videre

Det har i mange år været kutyme, at der bliver udtaget nyt bruttolandshold kort tid efter afslutning af Grønlandsmesterskaber. 

I år var ingen undtagelse. Helt unge spillere gjorde sig godt bemærket, som heller ikke er gået landstrænerens opmærksomhed forbi. De unge kommer nu til at kunne kæmpe om landsholdspladser med spillere, der var med til at vinde bronze i Conifa Cup i Italien.

- Vi vil selvfølgelig gerne bygge videre på den succes, vi havde i Italien. Vi ser også i forbundet og i landsholdsstaben, at det nu også er tid til at prøve nye unge spillere, siger Morten Rutkjær.

- Jeg var til grønlandsmesterskabet i Maniitsoq, hvor jeg oplevede det højeste niveau nogensinde på mesterskabet. Men jeg så også en masse spillere, som viste sig flot frem. Derfor har jeg valgt nye kræfter den her gang, siger Morten Rutkjær.

Island Games

Forsvaret er et af fokusområderne på landsholdet, som nu også skal have helt unge spillere på positionen.

- Og så er det godt i den proces, at vi har meget erfarne spillere på den position, som de helt unge kan læne sig op ad, så de kan bygge yderligere på dem, siger Morten Rutkjær.

 - Vi har også 15-16-17-årige med denne her gang. Men de er simpelthen med, fordi de er gode nok, men også fordi de viser sig flot frem, siger Morten Rutkjær.

Det langsigtede mål er Island Games på Færøerne næste år. Men der er kun 16 pladser til turneringen, og der bliver ikke spillet kvalifikationsturnering forud for turneringen.

Værterne fra Færøerne oplyser overfor KNR, at der bliver trukket lod, til hvilke øer der kommer med til fodboldturneringen, i den første uge i oktober.