Canada: Ung inuk-læge får The Inspire Award

The Inspire Award er Canadas fineste pris for oprindelige folk, og én af modtagerne bliver en ung læge.
Foto © : Douglas Sprott/Flickr Creative Commons
25. december 2017 17:34

13 repræsentanter for oprindelige folk er i onsdags af det canadiske parlament blevet udvalgt til at modtage prisen - The Inspire Award..

En af priserne gik til den kun 28-årige inuk, Donna May Kimmaliardjuk, fra Nunavut.

Lige siden hun var en lille pige, har hun stilet efter at blive læge.

Hun udtaler til CTV News, at da hun gik i gang med sit lægestudie, blev hun simpelthen forelsket i hjertet, fordi det både er smukt men også et yderst kompliceret organ.

Da hun så blev færdig som læge, besluttede hun derfor at studere videre for at blive uddannet til hjertekirurg.

Donna May Kimmaliardjuk er nu den første canadiske inuk, der er blevet hjertekirurg, og således også den første inuit kvinde, der har nået til denne position.

Den officielle ceremoni, hvor de 13 udvalgte vil modtage prisen, vil finde sted i Winnipeg til marts måned.