Undvegen tilbage i anstalt

En 26-årig mand, der fredag aften flygtede fra Anstalten for domfældte i Sisimiut, blev i går onsdag anholdt og bragt tilbage på anstalten, det meddeler politiet i Sisimiut.
Skrevet af Louise M. Kleemann
04. marts 2010 04:58

Den 26-årige mand blev tilbageholdt fredag og sigtet for vold mod en anden mand under et drikkelag. Samme dag flygtede han sammen med en anden mand fra Anstalten for Domfældte. Den ene af de to undvegne vendte dog selv tilbage til Anstalten i løbet af lørdagen.