I konklusionen står der, at det ikke kan anbefales at udvikle og finansiere en frivillig grønlandsk A-kasse.

Undersøgelse: A-kasse er for dyr at oprette

Konklusionen er klar: Det kan ikke betale sig at oprette en grønlandsk A-kasse.

Under forårssamlingen sidste år blev det besluttet, at Naalakkersuisut skulle undersøge fordele og ulemper af, om der er grundlag for at oprette en frivillig arbejdsløshedsforsikring.

I Danmark kendes arbejdsløshedsforsikringen som en A-kasse.

Inatsisartut skal tage stilling

 

Redegørelse om en grønlandsk A-kasse er netop blevet udgivet af Naalakkersuisut. Det er Departement for Erhverv og Arbejdsmarked der har stået for redegørelsen.

 

Resultat af analysen skal sendes videre til Inatsisartut.

Det var Inatsisartutmedlem, nu naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og energi, Steen Lynge (D) som kom med forslaget.

Han begrundede forslaget med, at mange ansatte har oplevet, at de er blevet sendt hjem, fordi virksomheden lukker. Enten fordi virksomheden mangler opgaver eller på grund af konkurs. Og så må de ansatte søge om offentlige sociale ydelser, indtil de igen forsørger sig selv.

- Oftest medfører overgangen fra lønmodtager til modtager af sociale ydelser en betragtelig indkomstnedgang. Hvis samfundet skal yde alle sine borgere, der arbejder trofast og stabilt, et godt sikkerhedsnet, må vi undersøge, om en arbejdsløshedsforsikring kan være i arbejdstagernes interesse, står der i forslaget fra 2019.

Kan ikke betale sig

Ifølge forslaget, skal ”en eventuel arbejdsløshedsforsikringsordning primært finanseres af medlemmerne af arbejdsløshedsforsikringen".

Nu er analysen klar. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked har stået for den. Og konklusionen er, at det ikke kan anbefales at udvikle og finansiere en frivillig grønlandsk A-kasse.

Kort sagt: Det kan ikke betale sig.

Fordi hvis ordningen skal være frivillig, kan det være svært at tiltrække alle til at tilmelde sig og indbetale til A-kassen. Analysen peger også på, at der er meget lav ledighed hos de faglærte og videreuddannede.

- Hvis dagpengeydelsen er for lav, og der er begrænset risiko for ledighed, er der stor mulighed for, at visse lønmodtagergrupper ikke har incitamenter til at være medlem, og dermed får en frivillig A-kasse svært ved at kunne være finansieret uden offentligt tilskud eller refusion, står der i analysen.

Færøsk ordning som inspiration

Omskostninger for ALS

 

Ordningen handler om, at alle fastboende på Færøerne mellem 17 og 64 år, som har en A-indkomst, automatisk er medlem af ALS. 

 

ALS bruger årligt 18-20 millioner kroner på administrationsomkostninger, heraf omkring 14 millioner kroner til 29 medarbejdere og 5 millioner kroner til andre omkostninger, står der i analysen. 

 

I 1995 satte den færøske landskasse omkring 50 millioner kroner af til drift, og efterfølgende har ALS selv optaget lån på 50 millioner kroner for at kunne overholde udbetalingsforpligtelserne.

 

Kilde: Naalakkersuisut

Men, hvis man alligevel vælger at arbejde videre med en grønlandsk A-kasse, er der en model, som kan bruges til inspiration. Det er den færøeske A-kasse ordning, som hedder ALS (Arbeiðsloysisskipanin).

Men ifølge analysen havde ordningen store omkostninger i starten. Da den startede i 1992, sprøjtede Lagstyret (Den Færøske regering) 20 millioner kroner i den.

Senere fulgte 100 millioner kroner mere, fordi at fonden ikke kunne opfylde sin udbetalingspligt, står der i analysen.

- Det var først, da Færøernes økonomi kom i plus, at ALS blev selvbåren.

Ifølge analysen vil coronakrisen gøre det endnu svære at oprette en grønlandsk A-kasse.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt