Ukrainsk militærfly i Østgrønland

Det danske forsvar er tilfreds med samarbejdet med det Ukrainske forsvar. Det sker til trods for olieudslippet i Station Nord, hvor 22.000 liter jet-fuel endte i sneen i starten af april.
Skrevet af Noah Mølgaard
04. maj 2011 08:19

Flytransport af 600.000 liter brændstof til Station Nord er nu gennemført i samarbejde med et Ukrainske flyvåben, der kunne flytte knapt 36.000 liter ad gangen fra Thule Air Base. Det danske forsvar betegner samarbejdet som formidabelt, til trods for at der var forurening under aktionen.

Flytningen af 600.000 brændstof bliver kaldt ”Northern Falcon” og det Ukrainske forsvar blev valgt som samarbejdspartner, da de har en flytype, der kan flytte knapt 36.000 liter. Det er det dobbelt af hvad det danske flyvevåben kan transportere på en gang.

Men der skete et uheld 1. april, hvor 22.000 liter brændstof endte i sneen i Station Nord. Et lagertank var blevet overfyldt og det blev først opdaget to dage senere. Ti danskere fra Air Transport Wing i Ålborg har bistået ukrainerne under operationen.

- De skulle også lære fra sig om, hvordan operationen køres efter NATO-standard. Det betyder, at ukrainerne har fået en masse viden med sig hjem – ikke mindst om sikkerhed og om at operere under arktiske forhold, forklarer major Ove Urup-Madsen.