Udstilling kaster lys over tuberkulosebehandling i 50'erne
Museet har til huse i bygninger, som tidligere var del af Julemærkesanatoriet, hvor omkring 100 grønlandske børn med tuberkulose blev behandlet mellem 1952 og 1959.
Museets leder Inger-Marie Børgesen har lavet et omfattende stykke research til grund for udstillingen, blandt andet har hun talt med flere af de grønlændere, der som børn var indlagt her; hun har læst deres journaler samt lægernes korrespondance med familierne hjemme i Grønland. Og billedet som tegner sig af behandlingen er noget andet, end den som de 22 grønlandske børn fra Eksperimentet blev mødt med, siger hun.
- Børnenes helbredelse har stået målet med behandlingen, selvfølgelig skulle man sørge for at børnenes fysik blev styrket, og tuberkulosen i lungerne bekæmpet, men man så også på deres psykiske helbred, netop hvordan de havde det med at være så langt væk fra deres familie og ikke at få besøg, siger hun.
Derfor blev der fra sundhedspersonalets side gjort en del for, at børnene skulle bevare et forhold til Grønland, selv om mange af dem var indlagt på sanatoriet i flere år. Blandt andet havde de grønlandsk på skoleskemaet, og ind imellem var der også grønlandsk kost på bordet.
- En gang, da der var der nogle grindehvaler, der blev slagtet i Vejle Fjord, så sørgede overlægen for, at der kom hvalkød og –hud til Sanatoriet, så børnene kunne få sig en lækkerbisken.
Alligevel har savnet til forældrene og Grønland været stort.
- De var rigtigt langt hjemmefra, og de fik slet ikke besøg af deres familie, og nogle havde slet ikke kontakt til deres familie, mens de var her, siger hun. Den yngste patient var blot 1 år ved sin indlæggelse, og kom først hjem til sine forældre igen, da han var 7 år.
Inger-Marie Børgesen har også undersøgt, hvordan det var at komme hjem til Grønland igen. Flere af børnene fortæller, at tuberkulosen var et tabu, som der ikke blev talt om. Og især drengene oplevede det som vanskeligt at komme tilbage til en grønlandsk hverdag igen, siger Inger-Marie Børgesen.
