Tysk isbryder vil gentage Fridtjof Nansens bedrift

Den største enkeltstående arktiske ekspedition nogensinde, sådan betegnes den rejse, som en stor tysk isbryder og et forskningsskib skal ud på om et par år.
Arkiv Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
20. februar 2017 15:59

Det 120 meter lange skib Polarstern skal drive med isen over nordpolen fra Sibirien til strædet mellem Grønland og Svalbard. Det skriver dr.dk.

Det er gjort en gang før af den norske polarforsker Fridtjof Nansen, han tog turen i slutningen af 1800 tallet, og det tog dengang tre år.

Denne gang er det et topmorderne forskningsskib, der skal drive med isen, og turen er planlagt til at tage bare et år, skriver BBC. Professor Markus Rex skal lede projektet.

Han fortæller til DR, at det er der, hvor klimaforandringerne er størst. Opvarmningen er mindst dobbelt så stor der som gennemsnittet globalt.

Skibet er fyldt med måleinstrumenter, fortæller Markus Rex.

- Der skal blandet tages prøver af vand, is og luft. Både der, hvor skibet driver gennem isen og op til 20 til 30 kilometer.