Tvunget til tårnhøj husleje for møghus

Tidligere på måneden fortalte vi historien om en skolelærer i Kulusuk, der i 6 år har boet i et svampebefængt hus og uden mulighed for at gå i bad. Men det er ikke kun i Østgrønland, man byder sine skolelærere usle boligforhold. Også i bygden Siorapaluk måtte den lokale skoleleder tage til takke med et gabende utæt hus uden rindende vand, der kostede hende 9500 kroner om måneden. Og klager kom hun ingen vegne med.
29. september 2011 14:42

Da Juaanna Platou i september sidste år ankom til bygden Siorapaluk nord for Qaanaaq som ny skoleleder, blev hun og hendes familie anvist til en gammel lærerbolig.

De havde godt hørt, at den forhenværende lærer, der boede i huset fra 2000 frem til sin død i 2008, havde beklaget sig over boligforholdene. Hun fortalte, at hun nogle gange blev nødt til at slå et telt op inde i huset for at holde varmen og ofte sov på køkkengulvet med køkkenovnen tændt. Men Juaanna Platou tænkte, at det lød en anelse overdrevet.

- Men det viste sig, at hun havde ret. Efter vi havde fået sne, og der var nordenvind, var vi nødt til at skovle sne inde fra huset og ud, fordi der var kommet så meget sne udefra og ind i huset, fortæller Juaanna Platou.

Huset, som var det eneste, familien Platou blev tilbudt her i landets nordligste bygd, er nemlig pivutæt.

-  Når vi går i seng, er det med vores tøj på, når der er nordenvind. Uanset hvilket brændsel vi bruger, kan vi ikke få huset varm nok, lyder det fra skolelederen i Siorapaluk.

Og den stort set ikke-eksisterende isolering, gør kun de i forvejen høje boligudgifter endnu højere:

- Vi brugte meget brændsel. 10 liter solar om dagen og 15 liter om vinteren. Og så betaler vi 6000 i husleje, siger Juaanna Platou.

15 liter solar om dagen bliver til 2500 kroner om måneden i vinterperioden. Dertil kommer cirka 1000 kroner om måneden for el.

Men det er slet ikke gjort med det. For i den tid Juaanna Platou og hendes familie boede i lærerboligen var det heller ikke rindende vand i huset.

- Vi kontaktede INI a/s flere gange og sagde, at vi ikke havde nogen vandpumpe. De blev ved med at sige, at den nok skulle blive ordnet, eller at vandpumpen stod i Qaanaaq, selvom vi sagde: 'Jamen vi kan ikke tage bad eller vaske tøj'. Jeg kan tilføje, at det koster 15 kroner for en voksen at tage bad hos kommunen og 5 kroner for at vaske et kilo tøj. Så de ekstra udgifter har vi også, påpeger Juaanna Platou.

Så da hendes og hendes mands erfaring efterhånden var, at de ikke kom nogen steder med hverken kommunen eller INI A/S, tog de selv affære og byggede eget hus ud af to halvfærdige huse, der havde stået hen i mange år

Men det er urimelige vilkår, det offentlige byder sine tjenestemænd, mener Juaanna Platou:

- Hvorfor byder man os de forhold? Man bliver ikke taget alvorligt i yderdistrikterne. Det er ikke for at være negativ, men det bliver man, når systemet slet ikke gør noget.

Juaanna Platou, der tidligere var præst i Qaanaaq, har ikke tænkt sig at forlade Siorapaluk. Tværtimod har hun og hendes mand nu ansøgt kommunen om selv at købe det gamle hus og renovere det, fordi de har pladsmangel hvor de bor nu.