TV-program fortsætter successen

TV-programmet "A taste of Greenland", der kombinerer indblik i den grønlandsk mad med turistinformation, har fået et økonomisk tilskud fra Kommuneqarfik Sermersooq. TV-programmet vil denne gang blive produceret i Østgrønland.
Skrevet af Karsten Sommer
25. marts 2010 04:23

Det er Destination East Greenlands og filmselskabet Ace & Ace's, der står bag tv-programmet "A taste of Greenland", der nu har fået et kommunalt tilskud på 100.000 kroner.

Den første del af tv-programmet blev optaget i Sydgrønland i 2009 med en engelsk kok som tv-vært. De nye programmer forventes at ligge klar i oktober i år.

Formålet med de meget roste programmer er at tiltrække flere turister til Grønland og samtidig øge efterspørgslen af grønlandske råvarer til det internationale publikum.