Tuusi gemte modstand af vejen

Her er en gåde stillet af Lars-Emil Johansen: Hvordan kan en bestyrelse blive sagsøgt af Selvstyret for at have udvist grov, økonomisk uagtsomhed, når samme instans - det daværende Hjemmestyre - dengang for godt ti år siden takkede selvsamme bestyrelse for ikke at have drejet nøglen om?

Siumuts Folketingsmedlem og daværende bestyrelsesformand for Puisi mente fra vidneskranken i Puisi-sagen i dag selv at kende svaret, om end han ikke ville gå i detaljer.

Det er politik! Nærmere bestemt hævder Johansen, at et krav om at Puisi-sagen skulle rejses har været en del af en koalitions-aftale på et tidspunkt efter valget 2002, hvor partifællen Hans Enoksen først dannede regering med IA, hurtigt efter med Atassut og sidenhen igen med IA. Lars-Emil Johansen ville bagefter ikke uddybe sin påstand, men under sin vidneforklaring sagde han, at han tidligere har fået at vide, at det daværende Hjemmestyre endda godt vidste, at de havde en dårlig sag, når det kom til at placere et ansvar hos blandt andre Puisis bestyrelse.

Sagen er, at Hjemmestyret ifølge Lars-Emil Johansen sent i forløbet i januar 2000 udtrykte stor tilfredshed med, at Puisis bestyrelse havde undladt i efteråret at lukke butikken trods åbenlyst dystre udsigter. Ifølge Johansen var Hjemmestyret nemlig udmærket klar over, at de på det tidspunkt løb en stor risiko ved at stille garantien på 12 millioner kroner til et banklån. Men ifølge dagens andet vidne var det ikke fra Puisis bestyrelse, at der blev gjort opmærksom på faremomenterne.

- Det så ikke ud til, at bestyrelsen bekymrede sig om, at det var risikofyldt, sagde daværende naalakkersuisoq for finanser og nuværende formand for Inatisartut, IAs Josef Motzfeldt, således i dag, da han blev afhørt i sagen.

Ifølge ham kom advarslen derimod fra hans eget embedsværk i Økonomidirektoratet, som simpelthen anbefalede, at man afviste at stille garantien og øjeblikkeligt satte hele Puisi-projektet på standby. I retten i dag kunne Josef Motzfeldt så give sin udlægning af, hvorfor disse advarsler blev ignoreret, da Hjemmestyret alligevel valgte at stille garantien. En beslutning som Motzfeldt nu siger, at han heller ikke var enig i. Men ifølge ham, frygtede man i Naalakkersuisut konsekvenserne ved ikke at stille en sådan garanti. På vægtskålen var et tab af de omkring 38 millioner, der allerede var investeret i projektet, fem års i så fald frugtesløs produktudvikling og ikke mindst den mulighed for eventuel fremtidig indtjening, der ville blive forpasset, hvis Puisi måtte lukke og slukke.

Og når disse konsekvenser alt i alt vejede tungest i landsstyret, måtte Josef Motzfeldt gemme sin personlige modstand af vejen og på vegne af Naalakkersuisut præsentere forslaget til en garanti på 12 millioner kroner, forklarede han i dag forløbet. Garantien blev vedtaget, og få måneder efter var pengene gået tabt. Og nu er det altså op til retten at vurdere, om blandt andre den daværende bestyrelse kan stilles til økonomisk ansvar.

Puisi-sagen holder en kort pause, og afhøringerne i Grønlands Landsret fortsætter således på tirsdag.