Tusinder af demonstranter deltog søndag i "Global Myanmar Forårsrevolution Dag" i byen Kyaukme i Shan-delstaten i Myanmar.Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Tusinder opfordrer til forårsrevolution i Myanmar

Vort mål er at styrte militærdiktaturet, råber unge i Yangon. Mindst fem er dræbt i nye protester i Myanmar.

Tusindvis af demonstranter var søndag på gaden flere steder i Myanmar med en opfordring til en forårsrevolution.

Landet har i tre måneder været ledet af et militærstyre, der tog magten ved et kup den 1. februar.

Siden da har både storbyer, landområder, fjerne bjergegne og endda oprørskontrollerede områder været præget af demonstrationer og oprør.

Søndag samledes unge i centrum af Myanmars største by, Yangon, med slagord mod styret.

- Vores mål er at styrte militærdiktaturet, råbte de, mens de holdt tre fingre i vejret - et symbol på modstanden mod militærstyret.

LÆS OGSÅ Oprørere i Myanmar hævder at have indtaget militærpost

De forsvandt hurtig ned gennem sidegaderne for at undgå at blive anholdt eller skudt af sikkerhedsstyrker.

Militærstyret har slået hårdt ned på demonstranterne. Siden 1. februar er mindst 759 mennesker blevet dræbt, og tusinder er blevet anholdt.

Også i delstaten Shan i det østlige Myanmar var tusindvis af unge på gaden.

- Vi kan ikke styres, lød det på et banner.

Medier i Myanmar skriver, at politi og soldater jagtede de unge gennem gaderne og anholdt adskillige af dem.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt