Turister vender ryggen til Qaanaaq

- Turismen her er meget begrænset i forhold til for nogle år siden. Det er faldet næsten med 75 procent, siger Hans Jensen, der sammen med sin hustru har drevet Hotel Qaanaaq i landets nordligste by siden 1992.

Faktisk står det så slemt til, at turisterne, der ankommer med fly, kan tælles på fire hænder, siger han. Der har nok kun været 15-20 stykker. Der har været nogen fra Schweiz, Spanien og Tyskland.

Men hvad skyldes det voldsomme fald i antallet af turister?

Jo, det er paradoksalt nok den nye lufthavn, der blev indviet i begyndelsen af årtusindet, der får skylden:

- Det er først og fremmest blevet for dyrt at rejse herop. Efter vi har fået lufthavnen er priserne fordoblet, og det betyder, at turisterne tager andre steder hen.

Derfor foreslår han, at man sætter priserne på flybilletter ned, hvis køberne er turister. For eksempel skal turister kunne flyve til Qaanaaq for halv pris, hvis der er ledige pladser i flyet, siger han.

Men der kommer jo også krydstogtturister til byen - tre skibe i år - men de lægger meget få penge.

- De er her i meget kort tid - kun en halv dag - og de køber heller ikke ret meget, fordi de ikke kan få udførselstilladelse til mange af de ting, vi kan tilbyde, som for eksempel hvalros og narhval.

Derfor skal man også fra byens egen side, gøre mere for at være velforberedte, når de store skibe lægger til:

- Foreningerne i byen kunne stille op med sangkor eller trommedans og blive betalt for det eller kvindeforeningen kunne arrangere grønlandsk kaffemik, foreslår han.

Uanset hvad er det en skam, at der ikke kommer flere turister til Qaanaaq, for området har ifølge Hans Jensen noget ganske unikt at byde på.

- Vi er jo efterhånden det eneste sted i Grønland, der praktiserer traditionel hundeslædekørsel og narhvalsfangst, så det er nok det, der gør os helt specielle, siger Hans Jensen.

Han foreslår ligeledes, at man fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd fokuserer yderligere på at uddanne fangerne i, hvordan man bedst kører med turister på hundeslæde, som en del fangere i Qaanaaq har en biindtægt ved at gøre.