Turismen skal give bedre velfærd og ikke omvendt

Grønland skal være bevidst om hvor stor vækst, der skal være for at undgå at væksten kommer ud af kontrol. Det mener Doktor John S. Hull fra det canadiske universitet Thompson Rivers University.
Skrevet af Noah Mølgaard
22. februar 2011 15:29

John S. Hull er anerkendt ekspert i turismen, der forsket i turismens udvikling på global plan og har også haft særlig fokus på turismen i arktiske områder.

Knapt 30.000 krydstogtsturister har lagt vejen forbi Grønland sidste år og interessen for at sejle tæt på isfjelde og besøge den sidste uberørte horisont vil stige i de kommende år.

- Man skal være bevist om at turismen skal være til fordel for den lokale befolkning og bidrage til at folk får højere leve standart. Det er vigtigt at man beskytter en lokale levevis, så den ikke bare forsvinder så folk fortsat kan gå på jagt i fremtiden, siger John S. Hull til KNR.

Klimaændringer har blandt andet medført større skibstrafik i arktiske områder og giver anledning til at der bliver sat fokus på miljømæssige hensyn.

- Klimaændringerne er jo ved at ændre vores lokale samfund. Så skal vi også være bevidste om krydstogtsturismen skal medføre yderligere forandringer, siger John S. Hull.

Han mener at eventyrturisme, som har et færre antal turister, men som bruger flere penge i lokalsamfundet kunne være en vigtig del af den fremtidige strategi for turismen i Grønland.

John S. Hull er i Nuuk i disse, hvor Grønlands turist- og erhvervsråd er vært for et seminar om krydstogtsturismen.