Foto: Kathrine Kruse

Turismebranchen i Ilulissat hårdt ramt af tåge og is

Et par lokale turoperatører i Ilulissat har i sommerens løb mistet op mod 800.000 kroner fra aflyste ture på grund af tåge og for meget is ved byen.

Et par lokale turoperatører i Ilulissat har i løbet af sommeren måttet aflyse mange ture til eksempelvis den populære Eqi gletcher, der ligger nord for Ilulissat, på grund af for meget gletsjeris. Også mange hvalsafariture er blevet aflyst på grund af tåge eller for meget is ved byen.

Og en af turoperatørerne, World of Greenland, har måttet refundere en halv million kroner til turisterne.

- De første par uger har givet store problemer med ture, hvor vi for eksempel har været nødt til at aflyse otte ture til Eqi, siger Jakob Schytz, der er operationschef hos World of Greenland.

Da sommersæsonen begyndte i juni måned, kunne World of Greenland den 1. dag af sæsonen heller ikke sejle helt ind til sin såkaldte hytteby ved Eqi, der ligger overfor Eqi gletsjeren, nord for Ilulissat. Vinterisen var nemlig endnu ikke brudt op. Og henover sommeren har der også været perioder, hvor den ikke har kunnet nåes på grund af for meget gletcheris.

 

- Og vi har ikke kunnet lægge tættere end 14 kilometer. Og det har selvfølgelig givet omsætningstab for os, siger Jakob Schytz.

Hvalsafariture også generet af gletsjeris

Der har også i sommerens løb været usædvanlig mange isfjelde tæt ved byen. Og det har generet hvalsafariturene nord for Ilulissat eller tæt ved byen.

- Og på grund af for meget is, er det svært at se hvalene. Og vi kan ikke komme hurtigt nok, når de dykker ned, siger Jakob Schytz.

Ikke nok med at der har været problemer med is, så har der været meget tåge denne sommer, hvor World of Greenland foreløbig har måttet aflyse fire ture.

- Og det har været typisk for sommeren, at der har været tåge, som har ligget ved vandoverfladen og løftet i løbet af dagen, siger Jakob Schytz.

Dermed har World of Greenland mistet cirka 500.000 kroner i indtjening. Et andet firma, Ilulissat Tourist Nature, har mistet op til 300.000 kroner i indtjening på grund af mange aflyste hvalsafariture og andre sejlture i området. Andre turoperatører, som KNR har talt med, har dog ikke oplevet så mange aflysninger af deres ture.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt