Trommesang på skemaet

1.-3. klasses børnene fra Atuarfik Hans Lynge i Nuuk-bydelen Qinngorput, lærer i denne uge om trommesange og lave en grønlandsk tromme. Lærerne er musikeren Leif Immanuelsen og Hivsu Robert Peary, der i november blev hyret af Grønlands Nationalmuseum til at udbrede den gamle grønlandske kultur.
24. februar 2012 10:48

En uge i trommedansens tegn blev afsluttet i dag, hvor børn, lærere og forældre dansede med trommen.

I denne uge har 1.-3. klasserne i Atuarfik Hans Lynge i Qinngorput besøg af Leif Immanuelsen, som mange nok kender som musiker og Hivsu Robert Peary, som er kendt for trommesange. Men i denne uge har de begge været lærere.

Hivsu Robert Peary tager sig af at fortælle børnene om blandt andet den grønlandske trommes betydning for datidens Grønland, mens Leif Immanuelsen underviser børnene i at lave en grønlandsk tromme.

Vi tog ud på skolens værksted, hvor Leif Immanuelsen og børnene fra 3. A lavede grønlandske trommer.

- Børnene ser ud til at have det sjovt med at lave en grønlandsk tromme, og det må også være sjovt at få lov til at lege med alt det her værktøj, fortæller Leif Immanuelsen.

I hvert fald forsvinder hans værktøj hele tiden, også leder og leder han, før han endelig finder det, han skal bruge.

I værkstedet går børnene rundt mellem flere forskellige bænke. Nogle gange høvler de. Når de ikke gider det mere, går de videre til næste bænk, hvor de måske hjælper til med at lave trommestikken til trommen. Ved en andet bænk, kan de hjælpe med at slibe. Men det er alt sammen på runde, for der er nemlig 20 børn i 3.A. Det betyder at børnene nogle gange må vente på noget at lave.

Men han prøver det bedste han kan, på at involvere alle børn i processen.

Selvom Leif Immanuelsen og Hivsu Robert Peary blev ansat af Grønlands Nationalmuseum tilbage i november, brugte de de første måneder på at researche. I januar var de klar til at udbrede gamle grønlandske traditioner. På trods af den korte tid, har det allerede affødt flere historier. Blandt andet har duoen været i en daginstitution i Nuuk-bydelen Nuussuaq. Der hang der flere trommer på væggene og der var en pædagog fra Avanersuaq og en anden pædagog fra Østgrønland, der begge kunne trommesange.

- Og inden vi gik, lovede de, at synge trommesange for børnene i en time om ugen. Vi var så glade, at det føltes som om vi svævede ud, fortæller Leif Immanuelsen.

Han føler stor lykke ved at lære børn om trommer. Selvom han mener, han har for lidt viden endnu, så gør det ham lykkelig når han tænker på dagen, der er gået om aftenen, når han slapper af hos sig selv.

- Jeg er meget glad for den smule viden, jeg kan give videre til børnene, for det vigtigste er at de har det sjovt med det. Jeg falder glad i søvn, siger Leif Immanuelsen.