Tre uddannelsespriser uddelt hos de canadiske inuit

Noget af det vigtigste for Canadas inuit er en mere tidssvarende og kulturel relevant uddannelse. Tre vigtige nye initiativer bliver belønnet med en stor pris.
13. december 2013 07:56

Tre Inuit initiativer er blevet tildelt den årlige såkaldte Arktiske Inspirationspris, der bliver uddelt af ArcticNet, en videnskabelige organisation fra Laval Universitet i Quebec. Den blev uddelt i denne uge ved ArcticNets årsmøde i Halifax. Prisen er på en million canadiske dollars dvs. omkring 1.7 millioner kroner til hver vinder.

Ikaarvik projektet* fra Vancouvers akvarium fik en af priserne, det har et samarbejde i gang med Inuit bygder og det canadiske fiskeriministerium. Projekter går ud på at forbinde unge Inuit med fiskeri videnskabsfolk så de kan lære af hinanden.

Det andet projekt er Nunatsiavuts regeringens SakKijâginnatuk* Nunalik: Healthy Homes in Thriving Nunatsiavut Commmnuities—sunde hjem og boliger i sunde samfund.

Den tredje pris går til Inuit Tapiriit Kanatamis Amaujaq National Center for Inuit Education i Ottawa, det ledes af Mary Simon, velkendt canadisk inuit leder. Centrets mandat er at finde nye metoder til at forbedre uddannelsen for inuit helt fra de små klasser til universitetet.

Dette år har Amaujaq* fokuseret på at få forældre mere involveret i børns skolegang, fordi det anses som en af de vigtigste præmisser for børns succes.

Amaujaqhar oprettet en national komite med ledende eksperter der, i år, har holdt møder flere steder i Canada for at mødes med skoleledere og forældre med det formål at få nye ideer. Som Mary Simon udtalte ved prisuddelingen: “Målet med vor nationale kampagne er at samarbejde med regionale partnere, der kan give forældre de resurser, de har behov for til at sende deres børn i skole, hver dag parate og veloplagte til at lære, sagde Mary Simon.

Noter: *paa Ikaarvik Vanvouver kan der ses fotos og flere oplysninger

 

* det store K midt i et ord er noget man skriver i Ladradorsk Inuktitut  så det er rigtigt.

 

* for mange andre oplysninger se www.amaujaq.ca