Nuuk Tre personer tilbageholdt for groft overfald

Sermersooq Kredsret har ved to grundlovsforhør i denne uge, efter anklagemyndighedens begæring, tilbageholdt et kærestepar - en kvinde i fyrrerne og en mand i trediverne, samt en mand i slutningen af tyverne.
Foto © : KNR
Skrevet af Karsten Sommer
16. marts 2018 17:21

De mistænkes for at have begået et groft røveri i Nuuk-bydelen Nuussuaq den 12. marts i år.

Et yngre kærestepar blev i den forbindelse udsat for grov vold, hvor særligt kvinden pådrog sig omfattende skader. Kvinden blev udskrevet efter behandling på sygehuset i Nuuk. Manden har efter politiets oplysninger ikke modtaget behandling for skader.

Politiet arbejder ud fra en formodning om, at røveriet er narkorelateret. Grundlovsforhørene har været behandlet for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, skriver Grønlands politi