Trawler fra Polar Seafood deltager i islandsk forskningsprojekt

En trawler fra Polar Seafood skal hjælpe islandske forskere med at skaffe mere viden om bestanden af ammassat, skriver Polar Seafood i en pressemeddelelse.
Foto © : Polar Seafood
Skrevet af Kenneth Elkjær
09. januar 2017 15:40

Det er skibet Polar Amaroq der skal deltage i forskningsprojektet, som i korte træk skal undersøge, hvordan ammassat-bestanden har det i havene omkring Island og Grønland.

Polar Amaroq egner sig ifølge Polar Seafood særlig godt til netop forskningsarbejde på havet, da der er laboratorium og moderne sonarudstyr ombord. Og hos den grønlandske virksomhed er man glade for at deltage. Det siger bestyrelsesformand, Henrik Leth, i en pressemeddelelse. 

- Det er meget vigtige undersøgelser, der skal foretages, ikke mindst fordi der i øjeblikket er forhandlinger om en anden fordeling af loddekvoten (ammassat-bestanden, red.) i Nordatlanten. Her er det helt afgørende, at Grønland bidrager til de videnskabelige undersøgelser, så vi selv får en større viden, udtaler han.

Projektet starter i næste uge, hvor Polar Amaroq vil huse fem ekstra besætningsmedlemmer i form af islandske biologer.

Foruden Polar Amaroq deltager også to islandske forskningsfartøjer i projektet. 

 

Fakta:
Ammassak - på dansk lodde - er en 11-20 cm lang fisk, som lever i store stimer i de arktiske farvande. Amassak spiller en vigtig rolle i fiskeriet og for havenes økosystemer, da er fødegrundlag for bl.a. torsk og sæler.