Traumatiseret elitebarn efterlyser netværk
Velentina Ingemann er i dag klar til at mødes med andre, der også har haft en dårlig oplevelse med deres skoleophold i Danmark i 60'erne og 70'erne.
Skoleopholdene i Danmark havde afgørende følger for de børn, der var af sted. De fleste kan se tilbage på en positiv oplevelse, som har skabt vejen for en plads i samfundets elite.
Andre var knap så heldige og har brugt år på at komme over et forfærdeligt ophold. Valentina Ingemann er en af dem. I dag 36 år efter, at hun som 9-årig blev sendt til Danmark, er hun stadig fyldt med vrede.
- Racisme kan jeg ikke komme ud af, for det ligger så dybt i mig. Og når det ikke er bearbejdet, så kan man jo ikke komme videre med sit liv, forklarer Valentina Ingemann.
Hun er sikker på, at der er mange som hende, der har haft en traumatisk ubearbejdet oplevelse i forbindelse med opholdet i Danmark.
- Hvor mange er misbrugt, hvor mange er blevet slået, hvor mange har begået selvmord? Vi, der er blevet traumatiseret, har brug for hinanden, og vi har brug for hjælp, siger hun.
Og den hjælp mener hun ofrene selv kan være med til at skabe ved at danne et netværk, hvor de kan tale sammen.
Psykolog Ernst Peilmann har ofte set effekten af selvhjælpsgrupper, og han bifalder hendes idé.
- Det er aldrig for sent! Selvfølgelig burde man have været parat allerede, da børnene kom hjem med støttende omsorg og den slags selvhjælpsgrupper eller behandlingsgrupper. Fordi det er en måde at hjælpe sig selv på, men også på længere sigt en måde at lære at leve sit liv på og formulere sine følelser, så andre kan tage ved lære af det, forklarer Ernst Peilmann.
