Trans-arktisk jernbane skal tiltrække turister til Nunavik

Et arktisk tog er det sidste nye forslag, som skal tiltrække turister til Nunavik.
30. april 2010 14:56

Rusland har sin kendte trans-sibiriske jernbane, som kører fra den ene ende af Sibirien til den anden på en uges tid. Nu vil Nunavik gerne prøve at lave noget lignede. Forslaget om en trans-Nunavik jernbane blev officielt forelagt i Quebecs parlament i går, meddeler den canadiske avis Gazette.

Forslaget, der er støttet af en underskrifts-indsamling, går ud på, at et tog skal køre op langs Ungava Bugtens kyst rundt om det nordlige Nunavik og ned langs Hudson Bugt kysten. Altså fra Kuujjuaq til Kuujjuaraapik.

Toget vil stoppe i alle bydgerne undervejs og i særlige parkområder, desuden vil det køre til byer i det mere sydlige Quebec.

Denis Trottier, det parlaments-medlem, som fremlagde forslaget, mener, at toget vil resultere i nye økonomiske muligheder og arbejdspladser, tiltrække mange nye turister og blive et forbindelsesled mellem den sydlige og den nordlige del af provinsen Quebec.

Toget, hvis det bliver til noget, vil blive kaldt for Trans-Quebec toget og vil tage cirka en uge om at køre hele vejen rundt.