Foto: Simon Uldum

Torskefiskere i Sisimiut truer med havneblokade

Det kan ende med en havneblokade i Sisimiut, hvis ikke fiskerne får bedre mulighed for at indhandle torsk. Sådan lyder truslen fra KNAPKs lokale afdeling i Sisimiut.

Fiskerne er frustrerede over, at de ikke kan få lov til at tjene penge til sig selv og samfundet, når det er nu, at torsken er her.

For det første er der masser af torsk, men det man kan indhandle er så små mængder at det ikke kan betale sig, siger Leif Fontaine, der er bestyrelsesmedlem i SAPP - der er Sisimiuts lokalafdeling af fisker-og fangerforeningen KNAPK.

Fontaine forklarer at som det er nu, kan fiskefartøjer indhandle to tons torsk hver anden dag, mens jollefiskerne må indhandle 400 kilo. Og det kan ikke betale sig for fiskerne fordi priserne i deres øjne i forvejen er alt for lave.

Derfor har Sisimiut-fiskerne valgt at skrive et åbent brev til naalakkersuisoq for fiskeri, Karl Kristian Kruse med kopi til pressen - hvor de giver udtryk for deres utilfredshed med den nuværende indhandlingssituation.

 

Truer med strejke og indhandlingsstop

Fiskerne peger på, at der allerede ligger et indhandlingsskib fortøjret i Sisimiut havn, som blot venter på en tilladelse fra myndighederne.

- Det er fiskernes store ønske at dette indhandlingsskib får tilladelse hurtigst muligt så fiskerne kan fiske optimalt og tjene penge til samfundet, siger Leif Fontaine.

Han siger at hvis ikke situationen ændrer sig, så vil fiskerne strejke og stoppe med indhandling. Og det kan i sidste ende gå hen og blive til en decideret havneblokade, påpeger han.

Leif Fontaine anfører, at en havneblokade er det våben fiskerne har i deres kamp for bedre forhold:

Det er en form for arbejdskamp man er rede til at tage hvis mulighederne ikke bliver forbedret, lyder det fra Leif Fontaine.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt