Tog kvælertag på sin mor

En grønlænder er fremstillet for Københavns dommervagt for at tage kvælertag på sin mor. Det skriver Ekstrabladet.dk.
31. januar 2010 15:34

Den 33-årige grønlænder bor i Københvans Sydhavnskvarter med sin bror og mor. Han blev anholdt i lejligheden fredag omkring klokken 10. En time forinden havde overfaldet fundet sted.

Ifølge Ekstrabladet havde gerningsmanden sat sig overskrevs på moderen og banket hendes hoved ned i gulvet gentagende gange, inden han med den ene hånd tog kvælertag på hende. Han var ifølge avisen beruset under overfaldet, som fandt sted under broderens og en fætters vidne.

Anklageren ville have at den 33-årige skulle sigtes for drabsforsøg. Men dommeren mente, der var tale om 'grov vold'. Han er nu varetægtsfængslet i 4 uger.