Tivoli i Nuuk åbner på lørdag

Tivoli i Nuuk genopstod sidste år, med nye ejere. Og som de lovede sidste år, bliver forlystelsen afholdt for fuld skrue.
Foto © : Johan Jonk Stenström/Flickr
24. august 2015 06:40

Der er nemlig kommet nogle helt nye forlystelsesmaskiner, som børn og barnlige sjæle, kan have fornøjelsen af.
Og ikke mindst nogle overraskelser, til glæde for de voksne.

På nuværende tidspunkt har folk sportshallerne, Illorsuaq Timersortarfik og Inussivik, travlt med at omdanne Godthåbs-hallens gamle hockeybane og parkeringspladsen, til et mini-Tivoli.

Arrangørerne kalder tivolien for 'som i de gode gamle dage bare bedre', og det er der også gode grunde til.

- Vi er i gang med at sætte 13 radiobiler i stand, og det er præcis de samme typer, som også bliver brugt i Tivoli Danmark. Samtidig er vi også i gang med at sætte større gynger, der kaldes twister, i stand, og dem har vi to af. Det er nogle imponerende forlystelsesmaskiner, for vi har samtidig også sat en børneflyver op og mindre nye forskellige maskiner, siger direktør for hallerne og Tivoli Nuuk Jens Kristian Berthelsen.

 

Sportsforeninger står for arbejdet

Tivoli i Nuuk blev igen en realitet i september 2014, efter at Sct. Georgs Gilderne solgte tivoliudstyret til Nuummi Illorsuaq Timersortarfik og Inussivik.

Men på grund af dårligt vejr, blev arrangementet udsat i en uge og gik derfor ikke efter planen. Men i år garanterer direktøren for Tivoli, at det bliver et vellykket arrangement.

Programmet, der lyder på 9-dages tivoli, med boder, nye og gamle maskiner. Desuden vil der også være plads til en masse hygge og dans. Der kommer nemlig 10 forskellige musikere og spiller på scenen.

Der vil også være flere lodtrækninger i løbet af arrangementet, hvor man kan vinde 1000 kroner, et halvt lam eller noget helt tredje.

- Førstepræmien bliver trukket søndag aften, og det vil så være fire sejlbilletter til Qooqquts musik-festival,
siger direktør for hallerne og Tivoli Nuuk Jens Kristian Berthelsen.

Tivoli starter lørdag d. 29 august, og løber frem til søndag d. 6 september.