Tine Bryld: Eksperimentet var et groft overgreb

Socialrådgiver og forfatter Tine Bryld tog i 1998 hul på sagen om eksperimentet i 1951 har besøgt en række af de involverede familier. De anede ikke, hvad de skulle stille op, da myndighederne sendte deres børn til Danmark, mener hun, og påpeger, at overgrebet satte spor for livet.
30. juli 2009 18:05

- Jeg tror ikke, der er ret mange, der har vidst, hvad man egentlig satte i gang, siger forfatter og socialrådgiver Tine Bryld om ekperimentet i 1951, hvor 22 grønlandske børn fik fjernet deres sprog og kultur og mistede deres familie, fordi de skulle være gode "fordanskede" forbilleder.

Beslutningen blev endegyndigt truffet af Landsrådet i 1950 efter dansk idé.

- Der var skepsis blandt nogle af de grønlandske udvalgte i landsrrådet, men de blev talt ned. Jeg tror simpelthen, at det er stykket sammen af, hvad Røde Kors havde brug for, hvad Red Barnet havde brug for, og at det grønlandske landsråd havde sagt, at det lød da meget fornuftigt, siger Tine Bryld.

Forslaget blev skæbnesvangert for 22 grønlandske børn. De blev udvalgt som intelligente, de skulle til Danmark, og så skulle de senere danne kernen i Grønlands nye, danske skolevæsen. Egentlig var det meningen, at eksperimentet kun skulle omfatte fattige, forældreløse børn, der blot skulle et år til Danmark. Men sådan gik det ikke. Børnene vendte aldrig hjem. De fleste kom på børnehjem i Nuuk, og seks børn blev under mystiske omstændigheder adopteret væk, mens forældrene troede, de var på feriekoloni. Men hvordan kunne det ske, og hvorfor lod forældrene deres børn rejse?

- Det var meget autoritetstro mennesker, der var vant til at danskerne bestemte deroppe. Der var ingen tvivl om, at det var kateketen, der bestemte, og så var det bare om at bøje nakken, mener Tine Bryld, der har gennemgået sagsakterne i Rigsarkivet i København.

Under opholdet i Danmark og i Nuuk måtte børnene kun tale dansk, og de glemte derfor gravist deres modersmål. Kontakten til forældrene var minimal, og børnene anede ikke, hvorfor de pludselig skal vokse op på en institution.

- Man kunne ikke sætte sig ind i, hvad et barn tænkte og følte, og det var jo et meget groft overgreb på barnet og på familien. børnene var jo pariaer i deres eget samfund, siger Tine Bryld, der selv er socialrådgiver.

Hun er ikke i tvivl om, at de 22 børn har lidt under det danske overgreb hele livet.

- Jeg tror, at rent menneskeligt har det haft meget alvorlige omkostninger. De giver alle udtryk for, at de aldrig har følt sig hjemme, hverken i den familie, de har været væk fra, eller i landet eller i Danmark. Det er en rodløshed og en skrøbelighed, som nok har gjort, at mange af dem har trukket sig meget ind i sig selv, og gemt sorgen indenfor.

I denne og næste uge stiller Radioavisen skarpt på Eksperimentet i 1951, og forsøger at få svar på, hvad der skete, hvorfor, og hvad det betød den gang og i dag.