Timi Asimi skal samarbejde med børnehjem

Ungdomsprojektet Timi Asimi, der har ligget stille siden januar, skal nu i gang igen i samarbejde med børnehjemmet IMP i Nuuk.
Skrevet af Martine Lind Krebs
01. maj 2014 07:37

Børnehjemmets unge skal følge Timi Asimis normale program, som strækker sig over 3 måneder. Formålet er, at motivere dem til at starte på en uddannelse.

- De unges selvværd og selvtillid skal styrkes, inden de forlader børnehjemmet og derved skabe sundere mennesker videre i livet, skriver Kim Godtfredsen Fra Timi Asimi og Nikolaj Olsen fra IMP i en fælles pressemeddelelse.

Ifølge dem har det været nemt at få børnehjemmet og ungdomsprojektet til at smelte sammen, da de begge arbejder med samme mål for øje.

I Timi Asimi bruges udeliv som afsæt for at give børnene gode oplevelser og mere tro på sig selv.