Tilgængelighed bankes på plads

Stram op. Det er kort fortalt beskeden i byggelovens afsnit om tilgængelighed for handicappede.

- I forskellige butikker og i mange offentlige bygninger, hvor handicappede burde have adgang, der har de ikke adgang i dag. Så det er jo tydeligt for enhver, at der er brug for præciseringer, så alle ved, hvilke spilleregler man har for fremtiden, siger naalakkersuisoq for boliger Jens B. Frederiksen.

Loven er en rammelov, der lovfæster gældende praksis, men den indeholder også en række præciseringer. Det gælder blandt andet regler om tilgængelighed: Der skal være handicaptoiletter og niveaufri adgang - og i offentligt tilgængelige bygninger over 2 etager, skal der være elevator.

Som noget nyt indføres der en bagatelgrænse, så omkostningerne til for eksempel ramper ikke må overstige en bestemt procentdel af byggeriets samlede omkostninger. Præcist hvor bagatelgrænsen kommer til at ligge er endnu ikke afklaret.

Kravet om tilgængelighed for gangbesværede bliver også udvidet ved ombygninger. Det betyder, at ejeren nu også skal rette op på forholdene, selv om ombygningen sker andetsteds på bygningen. Altså skal der for eksempel også bygges ramper til indgangspartiet, selv om det er taget, vinduer eller kælderen, der bygges om.

Det er stadigvæk kommunerne som giver byggetilladelser og fører tilsyn efter at byggeriet står færdigt. Men i loven præciseres det, at kommunernes sagsbehandler skal være "påpasselig", når kommunen selv er bygherre - og således befinder sig i en dobbeltrolle.

I øjeblikket er INI i gang med at undersøge, hvor meget det vil koste at rette op på tilgængeligheden i Selvstyrets egne bygninger.

Under torsdagens 1. behandling af loven i Inatsisartut kritiserede både Atassut og Siumut tilsynet i selve byggefasen for at være for dårligt. I byggefasen varetages tilsynet ikke af kommunerne, men af rådgivere. Og det går både ud over ejerne og lejerne, hvis tilsynet har været for dårligt i byggefasen, fortæller Siumuts ordfører Kim Kielsen:

- Byggeriet bliver jo dyrere, når der skal rettes op på fejl bagefter. Og hvis isolationen for eksempel er for dårlig, går det over lejernes varmeregning og helbred.

Jens B. Frederiksen giver de 2 nu forhenværende landsstyrekoalitionspartier ret i, at der er behov for at stramme op:

- Og jeg vil da også sige, at det er et arbejde, som burde havde været gjort for mange år siden. Lige siden Naalakkersuisut tiltrådte har vi undersøgt, hvordan det kan lade sig gøre at stramme op på tilsynet i selve byggefasen. Vi er ved at kigge på, om det kan lade sig gøre i en tilbudslov for rådgivere. Det kan også komme ind i nogle licitationer.

Byggeloven er Grønlands første af slagsen. Efter 1. behandlingen sendte et flertal i Inatsisartut lovforslaget videre til udvalget for boliger og infrastruktur. Hvis byggeloven bliver vedtaget træder den i kraft den 1. juli.