Tid til Inuit og Dene Games 2009

Armtræk, fingertræk og one foot high kick, er nogle af de discipliner der skal kæmpes om i forbindelse med GM i Inuit og Dene games i Narsaq.
27. september 2009 12:35

GMi Inuit og Dene Games foregår dagene fra d. 1. - 4.oktober i hallen i Narsaq, og det er foreningen Inuit & Dene Games Narsaq som står bag arrangementet.

I alt 47 deltagere forventes at komme til Narsaq for at deltage i mesterskabet.

- Vi er meget glade for, at det er lykkes os at trække dette grønlandske mesterskab til Narsaq. Vores forening er ganske lille, så det er selvfølgelig en stor udfordring at få lov til at afvikle mesterskabet her i byen. Vi har dog fået god hjælp fra en række frivillige og flere foreninger og er nu næsten færdige med alle forberedelserne til arrangementet, siger formand for Inuit og Dene Games Narsaq Nikolaj Poul Korneliussen.