Ti grønlandske kunstnere med på Skandinaviens største kunstmesse

Ti grønlandske kunstnere skal deltage i årets store kunstmesse Art Copenhagen i Bella Centret i København.
Foto © : KNR
Skrevet af Simon Uldum -
11. august 2016 10:12

For første gang i syv år er der blevet sammensat en grønlandsk kunststand på messen. 10 kunstnere skal i fællesskab fylde den 52 kvadratmeter store stand. Det skriver Det Grønlandske Hus i København i en pressemeddelelse.

Kunstnerne er: Naja Rosing-Asvid, Lisbeth Karline Poulsen, Ivan Burkal, Ivínguak' Stork Høegh, Julia Pars, Buuti Petersen, Sissi Møller, Kristine Spore Kreutzmann, Gukki Nuka og Lars Møller.

Art Copenhagen finder sted i Bella Center den fra 26. til 28. august. Messen er den største af sin art i Skandinavien, og i år fejrer den ovenikøbet 20 års jubilæum.