Thulearbejder: Vi vil ikke bare smides på lossepladsen

Jeff Carswell synes det er på tide, at nogen tager et ansvar for de skader, som thulearbejderne har pådraget sig.

-Det er ikke rigtigt, den måde vi er blevet behandlet på, og den måde politikerne forsøger at ignorere det. Det er passende, at de sørger for, at vi bliver behandlet ordentligt, siger han.

Voldgiftssagen i New York handler dog ikke om at placere et ansvar, men er en erstatningssag i henhold til amerikansk arbejdsskadelovgivning for udenlandske arbejdere på amerikanske militærbaser. Og erstatning er da også en del af formålet, men ikke det eneste, siger Jeff Carswell.

- Det har kostet mig personligt et betydeligt beløb at køre den her sag, så erstatning er også en del af det, men hovedsagen er, at vi skal behandles ordentligt og ikke bare smides på lossepladsen, siger Jeff Carswell over telefon fra det østlige USA, hvor han arbejder.

Han er opereret for kræft i spiserøret. En sygdom, som han ikke er i tvivl om, er et resultat af, at han den gang i ’68 stod for håndteringen af tønderne med radioaktivt affald:

- Det er noget, der skal undersøges regelmæssigt. Indtil nu har jeg været indlagt på hospitalet 50 gange, og det skal jeg fortsætte med resten af mit liv, siger den i dag 70-årige tidligere Thulearbejder.

De tre tidligere thulearbejdere var, den gang ulykken skete, ansat ved Danish Construction Corporation, som havde serviceaftalen på Thule Air Base. En sammenslutning af fem selskaber, hvoraf kun Pihl og Søn samt Topsøe-Jensen og Schrøder er tilbage. Derfor har de rettet deres krav mod disse to virksomheder, siger advokaten for thulearbejderne Ian Anderson:

-  Da DCC gik i opløsning, blev ansvaret for arbejdernes kompensation lagt over på grundlæggerne af DCC. Der er kun de to overlevende virksomheder tilbage. Ifølge amerikansk lov kan de holdes ansvarlige for arbejdernes arbejdsskader, siger han.

Selv om retssagen ikke er afgjort endnu, så har det amerikanske Department of Labor fremsat et krav på 200 mio. dollars over for Pihl og Søns konkursbo i det tilfælde, at de tre thulearbejdere vinder sagen, og at flere slutter sig til med krav om erstatning. Men det krav er helt urealistisk og udtryk for ren spekulation, mener Ian Anderson.

- Jeg var selv nødt til at rejse et krav mod Pihls konkursbo, for at opretholde vores krav i retten. Men det et kun på 1 kroner til hver. Og det er fordi retten stadig skal fastslå, hvor stor kompensationen skal være. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke vide, hvor stort et beløb, det vil dreje sig om, siger han.

Retssagen har i øvrigt ligget stille fire uger på grund af nedlukningen af den amerikanske administration her for nyligt, men den er nu under afvikling igen. Ian Anderson håber, at der vil blive afsagt dom i sagen i begyndelsen af det nye år.