Thue Christiansen fylder 70 år

Kunstner og tidligere landsstyremedlem Thue Christiansen, fylder i dag 70 år. Thue Christiansen har skabt det grønlandske flag ”Erfalasorput”, som blev hejst første gang den 21. juni 1985.
Skrevet af Louise M. Kleemann
25. februar 2010 09:05

Thue Christiansen, der i dag bor i Danmark, er født i Marmorilik ved Uummannaq. Efter sin seminarieuddannelse har han fungeret som lærer i Danmark og Grønland indtil 1979, hvor han var medlem af Landsstyret for kultur 1979-83 for Siumut.

Han er mest kendt for at have skabt det grønlandske flag ”Erfalasorput”, som blev valgt af landsstyret efter en ophedet debat i 1980.

Flaget der symboliserer den opgående sol over isen, vandt dengang over et skandinavisk korsflag med farverne grøn og hvid.