Thomas Møller Olsen skal for retten efter nytår

Thomas Møller Olsens ankesag bliver en af de første sager i den nye islandske landsret efter nytår.
Foto © : Johannes Jansson
27. oktober 2017 16:48

I slutningen af september blev Thomas Møller Olsen dømt til 19 års fængsel for drab på den islandske kvinde Birna Brjánsdóttir og for smugling af 23 kilo hash

Dommen faldt i retten i Reykjavik og den 9. oktober valgte han at anke dommen.

LÆS OGSÅ Drabsdømt anker dom i Birna-sag

Den islandske anklagemyndighed bekræfter i en mail til KNR, at ankesagen vil blive ført i den nye islandske landsret.

Island har tidligere bare haft to retsinstanser, kredsretterne og Højesteret. Men fra nytår bliver der oprettet en landsret.

Ankesagen vil altså komme for retten i det nye år. Der er dog ikke fastsat en præcis dato endnu, oplyser anklagemyndigheden til KNR.

Thomas Møller Olsen har gennem hele sagen nægtet sig skyldig i drabet på den islandske kvinde.

LÆS OGSÅ 19 års fængsel for drab på Birna og narko

LÆS OGSÅ Birna-sagen har været usædvanlig på flere måder